Visionen
Vi ønsker et land, hvor vi lever sundere, bæredygtigt og mere etisk.
Vi ønsker et land, hvor vi lever sundere, bæredygtigt og mere etisk.
Vi vil informere om veganismens fordele for klima, miljø, sundhed og etik, og indføre en etisk lovgivning, der komplementerer dette.
Empati, fred, frihed, etik, mod, kreativitet, fremsynethed, altruisme, troværdighed, respekt, forandring.
Vi vil arbejde for et bedre klima og miljø, bedre folkesundhed, rettigheder for dyr, forsvarlig brug af ressourcer og for at afvikle menneskelig udnyttelse af dyr.
Veganerpartiet er Danmarks nye grønne parti, funderet i den veganske tankegang; at alle arter har lige rettigheder med mennesker til at leve et liv i frihed. Bærekraftige, holdbare indbyrdes forhold mellem alle arter og fokus på etisk genopretning og pleje af arternes naturlige habitater til gavn for alle.
Gennem lovgivning og information fokuseres der også på de sundhedsgavnlige gevinster for folkesundheden ved en plantebaseret kost.
Tilmeld dig her med dit navn og din mailadresse for at følge vores arbejde.
Du accepterer hermed at modtage vores nyhedsbrev.
Bosted: København K
Veganer siden: 2014
Baggrund: Cand.ling.merc. i spansk/engelsk såvel som uddannet alternativ kropsterapeut og privatuddannet sanger.
*Hvad har du lavet for Veganerpartiet?
For Veganerpartiet har jeg været primus driver på Vælgererklæringsræset, samt drevet auktionen, hvor der indbragte 23.000 kr. Derudover er jeg nu ansvarlig for partiets Youtube-kanal og i gang med at arrangere mere ræs, en auktion mere og en støttekoncert i september 2019.
*Hvad kunne du tænke dig at gøre for partiet fremadrettet?
Jeg kunne tænke mig at fortsætte med de beskrevne opgaver, samt at stå mere frem offentligt.
*Hvad lægger du mest vægt på politisk?
Jeg lægger vægt på fredelig dialog og brobygning mellem partiet og carnister/landbruget med en klar og tydelig kommunikation, der er videnskabeligt og fagligt funderet.
*Hvad laver du til dagligt?
Til daglig driver jeg egen virksomhed, hvor jeg laver jeg simultan konferencetolkning og oversættelse. Derudover træner jeg til Ironman i 2020.
Mail: meiya@yahoo.com
Bosted: København
Veganer siden: 2015
Baggrund: Cand.mag i spansk og geografi
*Hvad har du lavet for Veganerpartiet?*
Jeg er en del af aktivgruppen, hvor jeg hjælper med bl.a. en del ”behind the scenes” og besvarer henvendelser på mail og facebook, jeg har holdt foredrag med Henrik på en folkeskole og så er jeg med som opstartsstøtte for Veganerpartiets Ungdom.
*Hvad kunne du tænke dig at gøre for partiet fremadrettet?*
Jeg vil fortsætte som aktivt medlem og vil enormt gerne være med til at præge partiets politik indenfor både de direkte mærkesager omkring veganisme, men også ifht. andre områder som f.eks. socialpolitik.
*Hvad lægger du mest vægt på politisk?*
Først og fremmest dyrerettigheder og miljø, men en personlig mærkesag er derudover det socialpolitiske område.
*Hvad laver du til dagligt?*
Jeg arbejder på en folkeskole.
Mail:
kontakt@vgpt.dk
Bosted: Dragør
Veganer siden: 2015
Baggrund: Blandt uddannet lægeeksamineret massør. Haft klinik i 7år. Tog derefter en HF og læser nu antropologi på Københavns Universitet, hvilket jeg vil bruge til at arbejde med veganisme fra forskellige samfundsrelevante vinkler.
*Hvad har du lavet for Veganerpartiet?*
Har taget initiativ til decemberkalender, skrevet noget tekst, samlet vælgererklæringer, givet min mening til kende i forskellige sammenhænge og generelt bare prøvet støtte hvor jeg kan.
*Hvad kunne du tænke dig at gøre for partiet fremadrettet?*
Støtte partiet bedst muligt og være med til at skabe en retning, som jeg mener både politisk, men også aktivistisk kan fremme udbredelsen af veganisme i Danmark.
*Hvad lægger du mest vægt på politisk?*
Jeg mener at alle de steder hvor veganismen rammer politisk er vigtige. Det er vigtigt at dyr ikke lider, men det er også vigtigt at mennesker ikke lider. Jeg lægger vægt på, at vi generelt skal ind på et mere medmenneskeligt spor politisk. At alt politik skal springe ud fra en kerneværdi om medfølelse og ansvarlighed, for både dyr, jord og mennesker. Jeg lægger vægt på, at vi i vores kommunikation udad til skal være konsekvente i veganismens fundament og stålfaste, men stadig med åbne arme, lysten til dialog, fællesskab, humor og medfølelse.
*Hvad laver du til dagligt?*
Læser antropologi, har mand og 2 børn, som alle bakker 100% op. Så har jeg bloggen Taler for Dyr, hvor alle mine veganske nørderier deles, inkl. de rapporter jeg skriver under mit studie, som omhandler veganisme på en eller anden måde.
Jeg er aktiv i Cube of Truth, Veganerudfordringen og prøver at hjælpe VP når og hvor jeg kan. Så hjælper jeg min datter med at strejke hver fredag og hendes youtube Venner med Dyrene og i det hele taget bare at være en stemme for dyrene og jorden.
Mail: Liselserenity@live.com
Medstifter af Veganerpartiet
Fuldtidsaktivist- og videoproducer. Enkeltfag Copenhagen Business School i Political Science og Mikroøkonomi
Jeg er forpligtet til at sikre min og den næste generation et fantastisk liv i vores dejlige land, ligesom generationerne inden mig gjorde en stor indsats for at forbedre vores samfund. Det skal de have tak for, og det arbejde skal naturligvis fortsættes mange år endnu. Jeg ønsker basal retfærdighed i alle situationer, og mener det største man kan gøre som menneske er at beskytte de svage samt hjælpe andre. Jeg er glødende humanist, miljøforkæmper og dyrerettighedsaktivist med stor fokus på fødevarepolitik i mine løsningsforslag. Jeg arbejder utrætteligt for, at Danmark kan leve op til sit fulde potentiale til glæde for mennesker, dyr og natur nu og i fremtiden. Vi har alle muligheder, så hvorfor vil vi gerne have en grisefabrik?
Jeg vil beskrive mig selv som en taknemmelig nørd med dyb passion for videoproduktion, uddannelsessoftware og fødevare-/landbrugspolitik.
Tidligere erhvervserfaring:
Markedsføringskonsulent, mellemleder i restaurationsbranchen, hjemmesideudvikler, videoproducer
hv@vgpt.dk
Medstifter af Veganerpartiet
Formand i Veganerpartiets bestyrelse
Arbejder som Systems Engineer
Jeg vil gerne forsøge at ændre de love, der har med vores forhold til dyr at gøre. Og så vil jeg gerne ind på Christiansborg for at påvirke de andre politikere i en grønnere, sundere og mere dyrevenlig retning.
monberg@vgpt.dk
Medlem af sundhedspolitisk gruppe i Veganerpartiet
Jette toft-Wede har siden 1990 arbejdet i dansk og internationalt erhvervsliv – hovedsageligt indenfor den grønne branche med energibesparelser og bæredygtighed. Hendes daglige gang har i stort omfang været hos direktion og ledelse i både store og små virksomheder.
Hun driver i øjeblikket Alsbrogaard Bed & Breakfast, som udelukkende serverer vegansk mad.
Kost, ernæring og sundhed er dog hendes personlige og politiske hjertebørn, og hun har konstant udvidet sin viden om og uddannet sig indenfor området.
Hendes vinkel er altid solidt funderet ud fra årevis af resultater inden for dansk og international forskning.
jtw@vgpt.dk
Bestyrelsesmedlem i Veganerpartiets bestyrelse
Køkkenrådgiver
Som veganer mener jeg det er nødvendigt at kæmpe for dyrene, og for at mine børn også har en klode at bo på. Jeg vil kæmpe for at få den indflydelse det kræver at få forandring, men på en måde der viser forståelse for andres holdninger. Uden indflydelse og et vegansk parti får dyrene aldrig en chance.
tb@vgpt.dk
Kom. og presseansvarlig i Veganerpartiet
Uddannet Cand.ling.merc i Virksomhedskommunikation, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet - BSS
Lars vil gerne bruge sin uddannelse og sine kompetencer på at hjælpe Danmark med at leve sundere, mere bærekraftigt og etisk.
*Hvorfor stiller du op for Veganerpartiet?
Fordi det er på tide at gøre op med de normer og den adfærd, der ødelægger vores planet – der er ikke en Jord 2.0! Vores systematiske opdræt, udnyttelse og drab af dyr er en stor del af vores klimaudfordring. Jeg vil gøre en forskel og fordi jeg kan stå inde for den sag, der nu er Veganerpartiets.
*Centrale mærkesager
Klima og sundhed. Vores nuværende adfærd skader ikke alene os, men forårsager en masseudryddelse af arter og biodiversitet, som har taget millioner år for at udvikle som, og som aldrig kommer igen. Det er ikke fair. Derudover er indtag af animalske produkter så tæt forbundet med negative effekter på menneskets helbred, at vores nuværende måde at leve og indtage disse produkter skal tage seriøst og imødegås.
*Ikke-veganske mærkesager?
Fremmedhad og diskrimination. Vi lever i en tid med stor frygt for det ukendte. En del af denne frygt manifesterer sig i form af diskrimination af flygtninge, folk, der er ”anderledes” og de nye normer, der truer det ”velkendte”. Efter en periode med ekspandering, globalisering og fællesskaber som EU, har bl.a. klimakatastrofer medført utryghed i stuerne og for vores børns fremtid. Mennesket er hurtigt til at tænke på sig selv, glemme fællesskaber og se andre folks behov i sådanne situationer. Lad os ikke glemme, at vi alle deler samme klode, samme genetiske kode og samme bevidsthed om hinandens ve og vel. Der er brug for at vi står sammen og finder løsninger, der virker frem for at bekæmpe hinanden.
*Hvad kan du gøre for at fremme Veganerpartiets politik?
Med min baggrund indenfor kommunikation og med et speciale i det postfaktuelle samfund og fake news, kan jeg forsøge at skære ind til benet med politikken. Jeg vil ikke deltage i et spil, hvor man anklager og udstiller hinanden for rygter, men hvor man i stedet bruger kræfterne på at fokusere på politikken og tale og på vegne af sine vælgere.
*Slutnote
Den vigtigste besked jeg har til folk er, at de betyder noget – de gør faktisk en forskel, hver dag, at de hver dag påvirker folk og verden omkring dem. Det er meget magtfuldt.
lco@vgpt.dk
Bosted: Køge
Veganer siden: 2012
Baggrund: Aktivist gennem 7 år for dyrene og miljøet.
Kampagne aktiv i udlandet og i DK for Sea Shepherd Global
Næstformand i bestyrelsen hos Sea Shepherd Danmark og OASA. Stiftende bestyrelsesmedlem i Dyrenes Frie Farm.
*Hvad har du lavet for Veganerpartiet?
Medlem af dyrerettighedsudvalget, Vælgererklæringsræset , VP Facebook side, Prøveklud for et par videoer, Ad hoc opgaver løbende.
*Hvad kunne du tænke dig at gøre for partiet fremadrettet?
Jeg ønsker at sidde i bestyrelsen for at sikre VPs fortsatte vækst og gennemslagskraft. Jeg ønsker at bistå med praktiske opgaver, særligt dem der beskæftiger sig med ekstern kommunikation til borgere og den øvrige offentlighed; samt at være med til at formulere partiets fremtidig politik, særligt på områder der vedrører dyrerettigheder og miljøbeskyttelse
*Hvad lægger du mest vægt på politisk?
Lighed, retfærdighed, ordentlighed, dyrene og miljøet... alt sammen overskrifter der for længst er glemt i politik
*Hvad laver du til dagligt?
Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejder som leder i en offentlig organisation.