Typiske spørgsmål om veganisme

Bliv klogere på veganisme. Veganerpartiets stiftere besvarer i disse korte, informative og faktabaserede videoer nogle af de oftest stillede spørgsmål og påstande vedrørende veganisme.

Videoerne også ses direkte på Veganerpartiets Facebook-side

Menneskerettigheder er vigtigere end dyrerettigheder!

Hvorfor fokuserer vi på veganisme, når der er store menneskerettighedsproblemer ude i verden, som vi burde løse? Henrik Vindfeldt prøver at svare på et af de argumenter, som vi hører aller oftest. Synes du, at vi skal ændre vores fokus?

Det er kultur og tradition at spise dyr!

Kan et samfund udvikle sig, hvis ingen vil ændre deres vaner og traditioner?
Og er “det har vi jo altid gjort” overhoved en valid grund til noget som helst?

Vores forfædre spiste dyr

“Hvis vores forfædre spiste kød, hvorfor kan vi så ikke fortsætte med at gøre det? Har kød ikke spillet en stor rolle i udviklingen af vores samfund?”

Planter har følelser

Vi hører jævnligt argumentet “planter har da også følelser!
Nogle gange med et smil på læben, men andre gange seriøst og oprigtigt.
Er der noget om snakken, eller er det helt ved siden af?
Michael Monberg giver svaret her.

Hvad med fødekæden?

“Vi mennesker er en del af den naturlige fødekæde, og derfor er alt hvad vi gør vigtigt!”

Men hov! Hvilken fødekæde indeholder 20 millioner svin der bliver fodret med soja fra sydamerika?
Michael Monberg gennemgår hvorfor vi mennesker ikke længere er en del af naturens orden.

Har dyr følelser? Forstår de hvad der sker?

Kan dyr frygte og føle det vi gør ved dem? Lider de på samme måde som vi gør, eller er det moralske argument for at beskytte dem for tyndt?
Henrik Vindfeldt gennemgår hvad dyr reelt er i stand til og om det overhovedet kan bruges som undskyldning for vores behandling af dem.

Hvad skal der ske med dyrene hvis vi ikke skal spise dem?

Ville Danmark bliver overrendt med køer og grise, hvis vi stoppede med at slagte og spise dem? Hvor skal de hen og hvordan skulle vi håndtere det? Hør Michael Monberg fortælle om den indsats der ville skulle til for at løse problemet.

Kan vi ikke bare kæmpe for bedre dyrevelfærd?

Dyrene skal have det bedre. Så er problemet jo løst! Eller handler vores idé om dyrevelfærd måske mere om vores samvittighed, end det gør noget for dyrene? Henrik Vindfeldt fortæller om sit syn på sagen.

Vi er mere intelligente end dyr

“Vi kan sagtens spise dyr, for de er ikke intelligente som os”.
Om noget er intelligent eller ej må da være en glimrende rettesnor for om vi kan dræbe og spise det, ikke sandt? Hør om Henrik Vindfeldt giver dig ret i det.

Moral er subjektiv!

“Jeg har lyst til at spise kød, for det syntes jeg er fint!”

Kan du forstille dig et samfund, hvor alle blot gjorde, hvad der faldt dem ind – uden skelen til et fælles moralkodeks? Nej vel – med mindre det drejer sig om kød selvfølgelig. Hør Henrik Vindfeldt fortælle om dyrenes plads i en moralsk verden.

Alt med måde…

“Jeg spiser faktisk sjældent kød – jeg har allerede skåret meget ned på mit kødforbrug”

Lyder det bekendt? Det gør det for os. Det er nemlig noget af det, vi hører allermest, når vi taler om veganisme. Der er dog situationer, hvor mådehold ikke er vejen frem. Når man taler om indtaget af animalske produkter, nytter det ikke, hvis man kun indtager det sjældent eller i mindre grad.

Måske har du skåret ned på dit forbrug – og det skal ikke underkendes, at det er et skridt i den rigtige retning – men for det dyr, som lå på slagtebåndet den dag, du valgte at spise kød, betyder det alverden. Faktisk er det forskellen på liv og død for dyret, hvorvidt du tilfældigvis har en køddag eller ej.
Hør Michael Monberg forklare det i videoen overfor.

Dyr burde være taknemmelige!

Dyrene ville jo slet ikke være her, hvis ikke vi spiste dem

Det er nok så sandt, men er det et validt argument mod veganisme?
Se videoen overfor.