fbpx

Diskussioner om veganisme flyder ofte over i en diskussion om dyrevelfærd. Men dyrevelfærd har ikke meget med veganisme at gøre.
Vi vil i dette opslag udpensle, hvorfor disse to emner i stedet adskiller sig fra hinanden.

Dyrevelfærd handler om, hvordan dyrene bliver behandlet i produktionen.
Det er dog ikke det, veganismen handler om – hvilket er svært for mange at forstå.

Vi hører ofte folk bruge de samme kommentarer om emnet. Det er kommentarer som også alle veganere kom med, før de selv begyndte at leve vegansk:

– Bare dyrene har haft det godt (er fritgående og/eller øko)
– Biodynamisk er det bedste
– Bare man bruger HELE dyret
– Bare det er human slagtning

Veganisme handler om slet ikke at bruge dyrene.

Enhver produktion og drab af dyr fratager dem deres ret til eget liv og egen frihed – og det er lige præcis dét, som veganeren er imod.

Som eksempel kan vi tage udgangspunkt i det biodynamiske landbrug – den mest prestigefyldte produktion af dyrenes kød, æg og mælk:

I et biodynamisk landbrug er det stadig mennesker, der bestemmer, hvornår dyrene skal gøres gravide, og om det er ved inseminering eller “naturlig” befrugtning ved en specifik tyr. Tyren flytter rundt på forskellige gårde til netop det formål. Tyren får derfor ikke bare lov til at leve hele sit liv det samme sted med den samme selvvalgte flok (Han slipper dog for at aflevere sæd ved en sæd-tappe-fabrik, som langt de fleste andre tyre gør).

Koen skal også stadig gøres gravid 1 gang om året (graviditeten varer 9 måneder), for at holde produktion af mælk og kalvekødsproduktionen i gang. Koen kan måske få lov at gå med sine kalve i op til 5-7 måneder i nogle biodynamiske landbrug, men derefter er det slut. I almindelig øko-produktion er det kun op til 24 timer, hun har sin kalv. I naturen har man dog set hvordan køer og kalve kan foretrække at gå sammen i op til 5 år og danne livslange venskaber – og de lever op til 25 år. Nogle kalve dier helt op til 9-12 måneder i naturen. I produktionskontekst (dyrevelfærd eller ej) får ingen dyr og deres unger lov til at leve deres eget liv på egne præmisser, men får frataget deres unger og udnyttet deres kroppe til reproduktion.

Malkekøer bliver stadig lavet til oksekød, når de ikke længere kan producere den krævede mængde mælk. Får at holde den intensive produktion i gang skal landmanden have sine køer til at give en bestemt mængde mælk. Det kræver en konstant graviditet og inseminering. Mange køer bliver derfor meget nedslidt i en ung alder, pga. den intensive produktion. Og det er den samme intensitet og udnyttelse der foregår for alle de andre dyr i produktionen også: høns, kyllinger, grise, mink, ænder osv. Dyrene presses til det yderste.

Velfærden er altid sat op imod, hvad landmanden kan tjene på dyrene, ellers kan landmanden jo ikke selv leve af dem.

Lige meget hvor humant, man mener slagtningen og drabet af dyret foregår, så kan det aldrig være humant at tage livet fra et dyr, der ikke ønsker at dø. Andre ord for ‘human’ er ‘medfølelse’ og ‘barmhjertighed’, hvilket jo netop handler om ikke at skade og ikke at gøre noget mod nogens vilje. Der er ingen af dyrene, der frivilligt lader sig gasse eller få skåret halsen over. De forsøger alle at undgå døden og smerte.
Grise fra naturens side kan blive op til 15 år, men alt grisekød i Danmark kommer fra grise, der er 4-6 måneder gamle. De er dyrebørn og derfor ikke anderledes end de hundehvalpe, du kender, der ønsker at lege, udforske verden og lære. Ligesom alle andre dyreunger.

Vi har ikke BEHOV for systematisk at producere og dræbe dyr.
Man gør det derfor i dag kun af LYST.

Dyr er bevidste, følende individer med egen vilje og kendskab til sig selv, andre, tid og rum. De evner empati, problemløsning og danner intime venskaber – præcis ligesom os mennesker. De taler ikke vores sprog, men de ligner os på alle de andre punkter. Det handler ikke om at menneskeliggøre dem, men at anerkende, at de ifølge forskere ligner os langt mere, end de ikke ligner os og at der er konsensus hos de forksere der arbejder med dyr om, at dyr kan både tænke og føle.

Det giver ikke mening for veganere, at dele dyr op i kæledyr, produktionsdyr eller andre kulturbestemte funktionskategorier. I Kina er det f.eks. hunde, der er produktionsdyr. Opdelingen sker derfor på et kulturelt niveau, og har intet at gøre med, hvad det egentlig er for et dyr i forhold til evner, intelligens, bevidsthed og følelser af smerte og nydelse. Dyrene adskiller sig derfor ikke på et etisk niveau.

Derfor gør veganere ikke forskel på dem, men tænker anti-speciesistisk.

Hvis man ikke vil betale for at indespærre, udnytte og dræbe en bestemt dyreart, giver det ikke mening at ville gøre det mod en anden dyreart. Hvis man synes indespærring er synd for en hund, så er det også synd for en gris, høne og ko. Deres oplevelse af liv og evnen til bevidsthed og smerte er den samme som hundens.
Det handler om at bruge sin empati.

Veganere taler derfor ikke om dyrevelfærd. Dyrevelfærd handler om menneskelige mål for, hvad VI synes er godt nok for dyrene inde for en produktion, der skal give økonomisk overskud.

Veganere taler om dyrerettigheder – dyrenes ret til ikke at skulle fødes ind i en produktion.

Dyr skal nemlig grundlæggende ikke ses som produkter, der skal udnyttes for profit.

Veganerpartiet ønsker basale rettigheder for alle dyr.


Husk at give en vælgererklæring, så vi kan hjælpe dyrene bedst muligt: www.vgpt.dk

Skrevet af Lisel, næstforperson i Veganerpartiet og har bloggen Taler For Dyr

Foto: Neptun Dina Mylner, We See You

 

Leave a Reply