Bestyrelsen

Bestyrelsens medlemmer og suppleanter valgt ved Veganerpartiets anden generalforsamling d. 20. april 2019. Bestyrelsens opgave består i at tage beslutninger om kandidater, økonomi samt partiets strategi, politik og retning. 

Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Kandidat - Københavns Storkreds

Lisel Vad Olsson - Forperson

Lisel er Forperson og ideologisk ordfører

Alder: 38 år

Bosted: Dragør

Veganer siden: 1 januar 2015

Baggrund: Blandt uddannet lægeeksamineret massør. Haft klinik i 7år. Tog derefter en HF og har læst både teologi og antropologi på Københavns Universitet.

*Hvad har du lavet for Veganerpartiet?*
Har samlet vælgererklæringer, skriver Veganerpartiets blog, har fået overblik over og nedskrevet vores politik, som jeg holder foredrag om, så der ikke er tvivl om, hvem vi er og hvad vi står for og arbejder for.

*Hvad kunne du tænke dig at gøre for partiet fremadrettet?*
Støtte partiet bedst muligt og være med til at skabe en retning, som jeg mener både politisk, men også aktivistisk kan fremme udbredelsen af veganisme, økocentrisme og generelt en mere etisk funderet politik i Danmark.

*Hvad lægger du mest vægt på politisk?*
Jeg mener at alle de steder hvor veganismen rammer politisk er vigtige. Det er vigtigt at dyr ikke lider, men det er også vigtigt at mennesker ikke lider. Jeg lægger vægt på, at vi generelt skal ind på et mere medmenneskeligt spor politisk. At alt politik skal springe ud fra en kerneværdi om medfølelse og ansvarlighed, for både dyr, jord og mennesker. Jeg lægger vægt på, at vi i vores kommunikation udad til skal være konsekvente i veganismens fundament og stålfaste, men stadig med åbne arme, lysten til dialog, fællesskab, humor og medfølelse.

*Hvad laver du til dagligt?*
Arbejder fuld tid for Veganerpartiet og veganisme i Danmark. Har mand og 2 børn, som alle bakker 100% op. Så har jeg bloggen Taler for Dyr, hvor alle mine veganske nørderier deles.
Jeg er aktiv i Cube of Truth og mentor i Veganerudfordringen.

Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Bestyrelsesmedlem

Henrik Vindfeldt - Partistifter

Henrik er partiets pakkedreng - han sørger for at maskineriet aldrig står stille! For vi stopper ikke, før vi har reddet dyrene og naturen. Henrik er desuden manden bag navnet og stifter tilbage i 2018. Han mødte Michael der kort efter deltog i stiftelsen og blev forperson.

f. 1991

Medstifter af Veganerpartiet

Uddannet videoproducer

Jeg føler mig forpligtet til at give næste generation et godt liv, ligesom generationerne inden min gjorde en indsats og f.eks fik fjernet revselsesretten. Jeg ønsker retfærdighed, og mener, det største man kan gøre som menneske er at beskytte de svage.

hv@vgpt.dk

Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Bestyrelsesmedlem

Tine Pil Østberg - Kasserer

Tine er bestyrelsens kasserer.

Alder: 29

Bosted: København

Veganer siden: 2015

Baggrund: Cand.mag i spansk og geografi

Min ambition er at få Veganerpartiet i Folketinget. Det arbejder jeg benhårdt på ved at samlevælgererklæringer, snakke med vores medlemmer, holde styr på foreningsbudgetterne og producere videoer. For mig er dyrene det vigtigste. Det er det, det driver mig. Vi har et uretfærdigt samfund, som jeg gerne vi lave om på.

*Hvad kunne du tænke dig at gøre for partiet fremadrettet?
Jeg vil fortsætte som aktivt medlem og vil enormt gerne være med til at præge partiets politik indenfor både de direkte mærkesager omkring veganisme, men også ifht. andre områder som f.eks. socialpolitik.

*Hvad lægger du mest vægt på politisk?
Først og fremmest dyrerettigheder og miljø, men en personlig mærkesag er derudover det socialpolitiske område.

Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Bestyrelsesmedlem og eventkoordinator

Mayanoa Kjærgård - Kreativ og strategisk udvikler

Mayanoa er bestyrelsesmedlem og kreativ- og strategisk udvikler. Hun står for at koordinere indsatser for events og vælgererklæringsindsamlinger.

Alder: 50

Bosted: København K

Veganer siden: 2014

Baggrund: Cand.ling.merc. i spansk/engelsk såvel som uddannet alternativ kropsterapeut og privatuddannet sanger.

*Hvad har du lavet for Veganerpartiet?
For Veganerpartiet har jeg været primus driver på vælgererklæringsindsamlingen, samt drevet flere fundraising-events der har indbragt over 14.000 kr. Jeg er idé-mager og festival-leder på Grønnere Koncert som blev afviklet første gang i 2019 og skal være en årligt tilbagevendende festival med veganske artister. Derudover er jeg nyudnævnt sundhedsordfører.

*Hvad kunne du tænke dig at gøre for partiet fremadrettet?
Jeg kunne tænke mig at fortsætte med de beskrevne opgaver, samt at sætte mig ind i mit ordførerskab, og vores nye partigprogram samt at stå mere frem offentligt.

*Hvad lægger du mest vægt på politisk?
Jeg lægger vægt på fredelig dialog og brobygning mellem partiet og landbruget med en klar og tydelig kommunikation, der er videnskabeligt og fagligt funderet.

*Hvad laver du til dagligt?
Jeg bor i et bofællesskab i København K og holder af at træne triathlon og stå på rulleskøjter. Desuden har jeg en lille tolke- og oversættelsesvirksomhed jeg passer i min fritid.

Mayanoa arbejder frivilligt fuld tid. Støt hendes arbejde på https://www.patreon.com/mayanoa

Mayanoa@vgpt.dk

Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Kandidat - Østjyllands Storkreds

Lars Corvinius Olesen - Kommunikations- og pressechef

Lars er bestyrelsesmedlem samt partiets kommunikations- og presseansvarlig.

f. 1991

Kom. og presseansvarlig i Veganerpartiet

Uddannet Cand.ling.merc i Virksomhedskommunikation, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet - BSS

Lars vil gerne bruge sin uddannelse og sine kompetencer på at hjælpe Danmark med at leve sundere, mere bærekraftigt og etisk.

- Hvorfor stiller du op for Veganerpartiet:
Fordi det er på tide at gøre op med de normer og den adfærd, der ødelægger vores planet – der er ikke en Jord 2.0! Vores systematiske opdræt, udnyttelse og drab af dyr er en stor del af vores klimaudfordring. Jeg vil gøre en forskel og fordi jeg kan stå inde for den sag, der nu er Veganerpartiets.

* Centrale mærkesager:
Klima og sundhed. Vores nuværende adfærd skader ikke alene os, men forårsager en masseudryddelse af arter og biodiversitet, som har taget millioner år for at udvikle som, og som aldrig kommer igen. Det er ikke fair. Derudover er indtag af animalske produkter så tæt forbundet med negative effekter på menneskets helbred, at vores nuværende måde at leve og indtage disse produkter skal tage seriøst og imødegås.

-----------Ikke-veganske mærkesager:--------------
Fremmedhad og diskrimination. Vi lever i en tid med stor frygt for det ukendte. En del af denne frygt manifesterer sig i form af diskrimination af flygtninge, folk, der er ”anderledes” og de nye normer, der truer det ”velkendte”. Efter en periode med ekspandering, globalisering og fællesskaber som EU, har bl.a. klimakatastrofer medført utryghed i stuerne og for vores børns fremtid. Mennesket er hurtigt til at tænke på sig selv, glemme fællesskaber og se andre folks behov i sådanne situationer. Lad os ikke glemme, at vi alle deler samme klode, samme genetiske kode og samme bevidsthed om hinandens ve og vel. Der er brug for at vi står sammen og finder løsninger, der virker frem for at bekæmpe hinanden.

Hvad kan du gøre for at fremme Veganerpartiets politik?
Med min baggrund indenfor kommunikation og med et speciale i det postfaktuelle samfund og fake news, kan jeg forsøge at skære ind til benet med politikken. Jeg vil ikke deltage i et spil, hvor man anklager og udstiller hinanden for rygter, men hvor man i stedet bruger kræfterne på at fokusere på politikken og tale og på vegne af sine vælgere.

Den vigtigste besked jeg har til folk er, at de betyder noget – de gør faktisk en forskel, hver dag, at de hver dag påvirker folk og verden omkring dem. Det er meget magtfuldt.

lco@vgpt.dk
Direkte: 30704899

Partikontor

Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Frivillighedskoordinator

Ulla Koch

Ulla er vores frivillighedskoordinator

Ulla tager imod henvendelser og planlægger sammen med alle nye frivillige, som vil hjælpe partiet.
Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Senior graphics designer

Luke Collins

Luke laver grafik og marketing heriblandt videoer, illustrationer, GIFs osv.

I’m Luke and I have been with the party for a year now. I have been involved in many areas spanning from graphic design, strategy, marketing and organizing events. I’ve promoted our politics and created strategy to get more people to attend our events. To me design is about problem solving. One strategy that I came up with was to change our communication on our signature collection boards to something that a wider group relates to.

"From what i’ve seen, Luke‘s approaches have been proven to be pivotal in getting us to 20.000 signatures."
-Lars Corvinius Olesen Head of press and comms.

Furthermore, I was the main organiser behind an event counting over 120 people when the party reached its 10.000 signatures.

To me, community is really important and that is why I have spent so much time supporting the members. Veganerpartiet is a community built project and it’s important that we create a sense of being part of something bigger that we all have a say in.

***

About me
I studied design for 5 years. During this time I had a two year position at a film production agency. After this I worked for two years as
a Senior Graphic designer.

Since moving to Copenhagen I have worked on different freelance projects: GRIM, YOU PEOPLE, Just Plants, Chainge and Happy Food Coop.

If you have any questions, contact me here:

Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Webshop

Andreas Ravn Brix

Andreas udvikler vores webshop.

Med en baggrund som webdesigner og multimediedesigner er Andreas vores in-house udvikler. Han tager sig bl.a af vores hjemmeside samt webshop.
Partikontor og bestyrelse, Veganerpartiet
Programmør, webudvikler

Oliver Troelsgaard Bates

Oliver designer og bygger vores hjemmesider herunder kodning, videoredigering og billedbehandling.

Hej!
Jeg hedder Oliver T. Bates,
Jeg er i erhvervspraktik under mit studie for Veganerpartiet fra august til oktober.
Jeg studerer multimediedesign på Aarhus Business College. Jeg fordyber mig i filosofi, og tænker meget over hvordan vi kan mindske mængden af lidelse her i verdenen. Jeg ser andre væseners smerte som min egen smerte, og vil gøre alt for at mindske den.
Jeg hjælper veganerpartiet med at vedligeholde og arbejde på deres hjemmesider herunder kodning af samme, videoredigering og billedbehandling.
Jeg har altid vist at jeg gerne ville kode. Da jeg var 9 samlede jeg manualen op, og lærte mig selv at kode. Igennem teenage-årene lærte jeg også migselv at lave grafik, tegne, og komponere musik.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig her med dit navn og din mailadresse for at følge vores arbejde.
Du accepterer hermed at modtage vores nyhedsbrev.