fbpx

Siden vi mennesker begyndte at dyrke jorden, har vi fjernet natur og dermed andre dyrearters levesteder. Det er i dag gået så vidt, at vi nu står i den sjette store masseuddøen. Hvis ikke vi handler hurtigt, seriøst og målrettet, så er det vores eget livsgrundlag vi ødelægger.

Vi kender allesammen til ordet ‘klimakrise’. Vi ved også godt, at vi skal passe på miljøet og dermed ikke sprøjte (for meget) med plantegift og smide cigaretskodder og plastik i naturen. Der er dog et vigtigere emne, som desværre ikke bliver talt om i samme omfang, på trods af de vidtrækkende konsekvenser dette emne har for alt liv på jorden. 

Biodiversitet betyder ‘forskelligartet liv’. For at et økosystem er i balance, skal der være et passende antal af forskelligartede plante- og dyrearter, som interagerer på en måde, så dette system vedbliver at være i balance. Fjerner man en dyreart eller tilføjer et udefra, så kan det skabe en ubalance, som har vidtrækkende konsekvenser for harmonien, som fx at fødegrundlaget for en art forsvinder, som så igen har konsekvenser for andre områder i systemet og i sidste ende kan økosystemet bryde helt sammen. 

Jorden har lige nu en biodiversitetskrise. Vi mister dyrearter i en fart, som aldrig før i verdenshistorien. Det betyder, at vi er i den sjette store masseuddøen, som beskrevet af flere forskere. Det har konsekvenser for vores eget fødegrundlag – fundamentet for vores egen overlevelse. 

Rapporterne siger det klart

I maj 2019 udkom en rapport fra IPBES, som 450 internationale eksperter står bag. De har i tre år analyseret 15.000 studier om naturens tilstand (1). Dengang udtalte Sir Robert Watson, som er formanden for IPBES: 

“Sundhedstilstanden af de økosystemer, som vi og alle andre levende væsener er afhængige af, undergraves hurtigere end nogensinde. Vi er i færd med at erodere selve fundamentet for vore økonomier, levebrødet, fødevaresikkerheden, sundheden og livskvaliteten kloden rundt…” 

Nu er der udkommet en ny rapport, som næsten ingen har hørt om (2). Den er udgivet af PNAS og den sidste sætning i konklusionen er alarmerende: “Det der er på spil, er menneskehedens og de fleste andre dyrearters overlevelse.” Der er derfor ingen tvivl om, hvad denne krise direkte går ud på.

Løsningerne egentlig ligetil

I august 2019 kom der en policy rapport fra IPCC, som omhandlede, hvad det bedste og vigtigste er, vi kan gøre for vores jord lige nu (3). Konklusionen er den samme i denne rapport, som det var i rapporten fra IPBES. Nemlig at ændre den måde vi dyrker og bruger vores landjord på. 

Over en tredjedel af landjorden bruges på at dyrke foder til de over 56 milliarder landbrugsdyr, som vi fremavler hvert år. For hvert kilo oksekød der bliver spist (eller smidt ud) er der brugt cirka 10 kg. korn og 15.000 liter vand. Hver gris i produktionen spiser mere end 3 voksne mænd. Der er et ekstremt spild af kalorier og dermed dyrket landjord, for hvert dyr der slagtes og konsumeres af mennesker. 

Den måde jorden dyrkes på forringer jorden i en sådan grad, at vi fjerner vigtige næringsstoffer, svampe og bakterier og fremmer ørkendannelse og jordens evne til at optage carbon og holde på vand. Hver gang vi rydder natur for at dyrke foder til de over 60 milliarder landbrugsdyr, ødelægger vi direkte økosystemer og andres dyrs leveområder og dermed er vi direkte skyld i forringelsen af naturen og tabet af dyrearter. 

Den næststørste faktor ifølge forskerne er den direkte udnyttelse af arter og specielt det overdrevede fiskeri og forbrug af fisk. 

Den tredjestørste belastning for naturen er klimaændringerne, som medfølger brande, tørke og oversvømmelser og dermed belaster naturen og de dyr der lever i den. 

På fjerdepladsen kommer den direkte forurening, hvor ikke mindst plastik har en stor del af skylden.

Du er en del af løsningen

Vi er dog privilegerede. Vi er privilegerede individer, fordi vi kan gøre en masse selv. Vi kan gøre en forskel med vores egen pengepung, hvor vi bliver bevidste om, hvilke industrier vi fremmer, når vi handler i butikkerne. Vi kan bruge vores stemme – både den på de sociale medier, i debatindlæg i diverse aviser eller når vi taler med andre mennesker, men også når vi skal vælge, hvilke politikere vi mener skal have magten. 

Argumentet om at vi bare er et lille land og ikke kan gøre noget, det holder ikke. Danmark har altid brystet sig af at gå foran. Vi kan igen gå forrest – ifølge den store tænketank Ellen MacArthur Foundation kan Danmark øge sit BNP med 45 milliarder kroner i 2035, hvis vi bliver first movers på cirkulær økonomi og eksporten af metoder og teknologi (5). Vi kan presse EU og stille krav til, at landbrugsstøtten øremærkes til at fremme plantebaseret landbrug beregnet til direkte menneskeføde. Tilskuddene kan bruges til nye former for landbrug, hvor jorden ikke vendes og sprøjtes, men næres naturligt og dyrkes i bedre harmoni med den omkringliggende natur. Oveni skal landmænd ikke straffes økonomisk, hvis de vælger, at lade en del af deres jord være ren natur. 

Vi var engang et land, der kunne være stolte af vores landbrug. I dag er der ikke noget at være stolt af, når landbruget er på bekostning af dyrebar natur og dyrearter, luftforurening og drikkevand med sprøjtegifte. Vi skal ikke tage let på, at forskerne sætter landbruget som nr. 1 på deres liste over skyldige i tabet af den vigtige biodiversitet. Løsningen er ligetil – den politiske vilje og industrien må smøre ærmerne op og komme i gang med de nødvendige ændringer.


1.

https://ipbes.net/assessment-reports/scenarios

2.

https://www.pnas.org/content/117/24/13596

3.

Klik her

4.

Samling af de bedste og vigtigste rapporter om vores naturkrisen: 

https://vgpt.dk/naturkrisen/

5.

Rapporter fra Ellen MacArthur Foundation med bidrag fra McKinsey & Co og NERA Consulting Group om cirkulær økonomi i Danmark:  https://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/cirkulaer-oekonomi

Leave a Reply