fbpx

Veganerpartiet ønsker et paradigmeskifte i dansk politik. Hvor de fleste andre partier har politiske ordfører, så hav vi i stedet en ideologisk ordfører.

Vi ønsker et stop fra ideen om at man sætter profit før etik. Vi ønsker en omstrukturering af både landbruget og samfundet generelt, så det bliver nemt for den enkelte borger og virksomhed at handle grønt og medfølende. 

Der er behov for store samfundsmæssige ændringer, men disse er ifølge forskere også meget nødvendige. Man kunne forestille sig, at dyrene ville være enige. Vi skal tilbage til de fundamentale værdier, som reelt kan være grobund for det skifte, som vi alle ved er nødvendigt.

Vi mener, at de nødvendige værdier kan findes i to ideologier, som er fundamentet for Veganerpartiets politik: Veganisme og økocentrisme. Alle beslutninger skal kunne trækkes tilbage til fundamentet, så vi har en klar retning for, hvor vi egentlig vil hen og ikke mindst hvorfor.

Derfor hedder det ikke ‘politisk ordfører’ i Veganerpartiet – det hedder ‘ideologisk ordfører’. Vi vil fokusere på det fundament, som skal bane vejen for de nye politiske beslutninger. Disse kan tage Danmark i den nødvendige grønne retning med medfølelse og ansvarlighed for både naturen, de dyr vi deler planeten med og vores medmennesker. Hvis ikke vi har fundamentet i orden, hvordan skal vi da bygge trygt videre med de krav, der stilles til os mennesker i dag? Nye krav, der kræver nye måder at tænke på, og det er netop dét, ideologier kan. De kan give os en ny måde at anskue verden på; med nye værdier og nye beslutninger.

De nye krav, vi bliver stillet over for i dag, handler om klima, miljø, biodiversitet og ansvarlig brug af jordens ressourcer. De handler også om folkesundhed med pandemier og livsstilssygdomme i fokus. De handler om at se den lidelse, som vi mennesker påfører andre skabninger i profittens og lystens navn.

De gamle ideologier har vist sig ikke at tage hensyn til de områder, som vi i dag ved er tæt forbundne med vores egen livskvalitet, velfærd og trivsel.

Derfor er der brug for noget nyt.

Veganisme handler om, at man så vidt det er praktisk muligt ikke skader andre, når det ikke er nødvendigt. For Veganerpartiet inkluderer dette mennesker og andre dyr.

Økocentrisme handler om, at man ikke tager beslutninger, som har en negativ påvirkning på de økosystemer, som vi er afhængige af. Økosystemerne skal fungere i optimal balance, så vi kan blive ved at dyrke sund og næringsrig mad på en sund og næringsrig jord og sikre rent drikkevand, og en natur vi kan nyde.

Det er første gang i dansk politik, at et parti ikke har mennesket alene, som centrum for beslutningstagen, men også de omgivelser vi er en del af og er afhængige af.

Vi skal altså tilbage til fundamentet for de politiske beslutninger, så vi kan sikre os, at vi går en ansvarlig vej sammen. Beslutningerne skal træffes fra et grundlag om, hvilken vej man vil gå og hvilke værdier, der skal være de førende. Derfor er det vigtigt, at vi kan tage en debat om, hvilke værdier der skal være de førende for Danmark.

Veganerpartiet mener, det skal være medfølelse for både natur, mennesker og dyr samt ansvarlig brug af ressourcer.

Mener du også, at den retning skal have en chance, så hjælp os med en vælgererklæring i dag: https://mailchi.mp/vgpt/140

Leave a Reply