fbpx

Hvordan vil Veganerpartiet handle i forhold til danskernes forbrug af animalske fødevarer? 

 

Der er ingen tvivl om, at forskere ønsker handling i fødevaresektoren, for at mindske vores forbrug af ressourcer og de klima- og miljøødelæggelser det intensive monokulturelle landbrug har på jorden.

Men inden man bare går i gang med at mene og synes alt muligt om hvad der skal gøres, så lad os vende blikket mod forskernes rapporter og lad os se på, hvad det egentlig er de ønsker af politikerne. Hvad er helt præcist de nødvendige tiltag, som er afgørende for, at vi ikke ender ud i en større katastrofe end vi mennesker kan håndtere sammen. 

 

HVAD SIGER VIDENSKABEN EGENTLIG?

IPCC, som er FN’s store klimapanel, lægger vægt på, at der skal ske store ændringer i den måde vi udnytter jorden (2). De anbefaler, at det mad der produceres skal være bæredygtigt og ikke så intensivt dyrket som det man ser i dag. De ønsker 9.5 million km2 stigning i skov i 2050 og de ønsker at vi regenerer økosystemer og spiser en kost der er langt mindre ressourcekrævende.

De ønsker mere lokalt produceret mad, da der er stor usikkerhed i hvordan klimaforandringerne vil manifestere sig og det kan potentielt gå udover transporten af forskellige fødevarer. Derfor lægger de vægt på lokale producenter der dyrker mad med metoder der giver den største resiliens overfor det nye klima.

De ønsker også kampagner i offentligheden og på skoler, som skal lære befolkningen om den sundeste kost, som oftest også er den mest bæredygtige og klimavenlige. 

 

Det er præcis hvad vi her i Veganerpartiet ønsker at manifestere i Danmark og som er en del af vores mærkesager. 

 

Oveni hatten udtaler IPBES, som er FN’s biologer og som udgav rapporter om jordens miljø og biodiversitet i 2019 at:

“Naturen er i global tilbagegang med hastigheder, der savner fortilfælde i menneskehedens historie, og hastigheden af udryddelsen af arter accelererer med alvorlige konsekvenser, som nu ser ud til at ramme mennesker overalt på Jorden,« lyder den dystre melding fra FN-panelet, der med over 450 internationale eksperters deltagelse har brugt tre år på at analysere 15.000 videnskabelige studier og officielle rapporter om naturens tilstand.” (3 + 4)

Der er ingen tvivl om, i dette citat, at vi er nødt til at handle alvorligt nu, ikke kun for jorden og dyrene, men bestemt også for os menneskers overlevelse. Derfor mener vi her i Veganerpartiet, at vi skal handle nu og helst igår. 

 

Men hvad står der i andre store rapporter om klima og miljø? 

Er The Lancet, Nature og andre enige med IPCC? 

 

I starten af 2019 kom der en nedslående rapport fra Oxford og Schweiz som malede endnu et dystert billede af den måde vi forvalter jorden på (5). Joseph Poore ledte undersøgelsen: 

“Landbruget er en sektor, der spænder over alle de mange miljøproblemer,” siger han. ”Det er virkelig animalske produkter, der er ansvarlige for så meget af ødelæggelsen. At undgå forbrug af animalske produkter giver langt bedre miljømæssige fordele end at forsøge at købe bæredygtigt kød- og mejeriprodukter.”

Der er ingen tvivl om i disse rapporter, at det er landbruget vi er nødt til at ændre, for at beskytte økosystemerne, som vi er så afhængige af. 

 

The Lancet følger i sporet på ovenstående rapport og ønsker også at tale om kødet:

”Så hvad er en sund mængde rødt eller forarbejdet kød? Det ligner i stigende grad at svaret, for både planeten og individet er meget lidt. At sige dette er én sag. At få verden til et sted, hvor vi har evnen til at afbalancere ønsket om at spise, hvad vi vil, med vores behov for at bevare det økosystem, vi er afhængige af for at opretholde os selv, er en helt anden sag. Samtalen skal til at starte.”

 

De skriver i starten af deres store rapport følgende: 

”Kommissionen beskriver kvantitativt en universel, sund referencekost, der er baseret på en stigning i forbruget af sunde fødevarer (såsom grøntsager, frugter, fuldkorn, bælgfrugter og nødder) og et fald i forbruget af usunde fødevarer (såsom rødt kød, sukker og raffinerede fødevarer), der ville give store sundhedsmæssige fordele og også øge sandsynligheden for at nå de bæredygtige udviklingsmål.” (Rødt kød er kød fra alle firbenede dyr). (6)

Igen og igen sætter flere rapporter en stor tyk streg under vigtigheden af, at gøre hvad vi kan gøre, for at mindske forbruget af animalske fødevarer. 

 

Der er mange flere rapporter at citere fra, som har nogenlunde samme ordlyd. Ikke mindst den store rapport, som er baseret på den danske muld: 

Sådan Ligger Landet

Den anbefaler vi alle med en interesse for fødevarer, miljø, klima, biodiversitet, rent vand, dyrevelfærd, sundhed og Danmark at læse grundigt igennem. (7) 

 

Veganerpartiet ønsker, at vi alle samles om at følge forskernes råd. Vi ønsker samarbejde på tværs af alle grønne organisationer, foreninger og hjerter og at gøre forskernes ønsker til en realitet. 

Udover det, så ønsker vi her i Veganerpartiet, at komme ind på Christiansborg og skubbe politikerne i den rigtige grønne og visionære retning og finde modet til at implementere de ændringer der skal til for at styrke vores lokalmiljø, fugleliv, planteliv, insektliv, vandmiljøet, luften og klimaet og skabe et landbrug, som er stærk i de kommende klimaforandringer.  

 

HVAD ER DET FOR EN POLITIK VI ØNSKER AT FÅ IGENNEM?

Det er ikke en nem opgave, at få 6 millioner mennesker til at være enige om, at følge kvalificerede forskeres råd til fremtiden. Den fremtid vi allerede kan se lidt af i de storme, oversvømmelser osv. som har fyldt nyhedskærmen det sidste stykke tid. 

I Veganerpartiet forstår vi, på baggrund af alle de mange dystre rapporter, at vi har travlt og vi har haft travlt længe. Vi forstår at vores hus brænder og at det dermed ikke er okay, at alle de nødvendige beslutninger lader vente på sig. Vi forstår at der skal handles nu og ikke imorgen. Det betyder også, at vi må gøre hvad der kan gøres nu, mens teknologien til flere løsninger bliver gjort færdigt og kan implementeres ved siden af de andre tiltag. 

Vi forstår også, at spørgsmålet ikke kun drejer sig om klima, som er alt hvad der har med vejrfænomener og temperatur at gøre, men også miljø og biodiversitet, som er mindst ligeså vigtige faktorer at være opmærksom på. Jorden vi gror vores mad på, skal være sund, næringsrig og kunne holde på både vand og næringsstoffer. Men den intensive monokulturelle måde vi dyrker mad på og foder til dyr på, er direkte skyld i ørkendannelse flere steder og gør at markerne ikke er særlig modstandsdygtige overfor det ændrede klima, hvilket resulterer i dårlig høst og dårlig økonomi.(8)

 

HVAD ER DE KONKRETE FORSLAG? 

Afgifter på forbrugsvarer bliver brugt i stor stil for at regulere forbrugernes indkøbsvaner. Et af de mest kendte eksempler er på cigaretter, men afgifter er også blevet brugt til fx en fedtafgift. Undersøgelser viser, at det rent faktisk virker, at bruge afgifter til at regulere befolkningens indkøbsvaner og derfor også deres sundhed (1). Så på baggrund af, at afgifter faktisk virker som forbrugsregulerende, så mener vi at det er et helt naturligt sted at sætte ind, så vi kan styre folk hen i mere klima- og miljøvenlige indkøbsvaner. 

På baggrund af disse afgifter, er det værd at bemærke, at forskerne taler om nødvendigheden af at vi ALLE skal bevæge os i en bæredygtig og klimavenlig retning. Det betyder at vi alle bliver ramt og skal ændre vaner om vi vil eller ej. Vi skal alle gøre en indsats, om vi vil eller ej. 

Vi kan dog vælge at følge den Canadiske model, hvor beskatningen af de klimabelastende varer, kommer borgerne til gode. Det beskriver Rasmus Nordqvist og Frederik Roland Sandby i en kronik fra Information:

“Her er værktøjet kendt som carbon fee and dividend – eller klimabidrag- og bonus – for os at se en helt oplagt og allerede testet mulighed. Det går kort sagt ud på, at al udledning af drivhusgasser beskattes – og at pengene så føres tilbage til befolkningen.

Det vil nedbringe natur-, miljø- og klimabelastningen, fordi borgere, erhvervsliv og det offentlige får et større incitament til at flytte deres forbrug i en mere bæredygtig retning.

Bonusdelen består så i, at alle de penge, som staten får ind via en forureningsafgift, hver måned tilbagebetales til borgerne i stedet for, at de ender i statskassen.” (12)

En oplagt mulighed som ikke vil ramme så skævt i samfundet, som de mere traditionelle afgifter gør. 

Afgifter på de allermest klima- og miljøødelæggende varer betyder helt automatisk, at der skal afgifter på kød og mejeriprodukter, da det er dem der i alle undersøgelser ligger i toppen af CO2-udledning med det intensive foderlandbrug, hvis jord fylder over dobbelt så meget end hvis alle landbrug var til direkte menneskekonsum. Det er også her vi finder de fleste sprøjtegifte, ødelæggelse af regnskov og andet vild natur, hvilket ødelægger biodiversiteten, som er vigtig for os alle, for at have velfungerende økosystemer, som kan levere sund mad til os alle i fremtiden.

Vi mener faktisk, at disse fødevarer bør koste den reelle produktionspris og ikke have prisen holdt kunstigt nede med alle de specielle tilskud som disse produktioner har i dag. 

Vi er et af de eneste lande i verden der ikke har differencieret moms. Flere undersøgelser viser, at der er mulighed for at spare en del penge i sundhedsudgifter i samfundet, hvis befolkningen ledes hen imod sundere madvaner. Derfor mener vi, at frugt, grøntsager, urter, linser, bønner og fuldkorn skal have en lavere moms; også kan vi sætte den op på de varer der er fyldt med forarbejdet sukker og mættet fedt. 

Sygehusene skal ikke længere som udgangspunkt servere mad, som er sat i forbindelse med cancer og hjertekarsygdomme, men være det gode eksempel på sundhedsfremmende, mættende og nærende mad, som på samme tid også er det mest klima- og miljøvenlige.

Den klima- og miljøvenlige kost er den kost som forebygger og er set behandle livsstilssygdomme og derfor bør alle læger og klinisk diætister sætte sig ind i den, så de kan vejlede passende i den kostretning (9, 10). De kan dermed hjælpe og inspirere befolkningen i en både sundere og mere klimavenlig retning, til glæde for alle.

 

ET NYT LANDBRUG

IPCC blandt andre, lagde vægt på ønsket om, at der dyrkes mad mere lokalt og med metoder som styrker afgrødernes modstandskraft overfor det hårdere klima. 

Her i Veganerpartiet ønsker vi netop dette og vi har før gjort opmærksom på landbrug, hvor der gødes med plantegødning, hvilket kan give store fordele for landmændene og jorden. Vi har også gjort opmærksom på det stærke ved permakultur, hvor vi viste en skovhave med masser af mad, som stadig stod stærkt, flot og grønt på trods af den kæmpe hedebølge vi oplevede i 2018. De monokulturelle marker omkring haven var udtørrede og stort set døde, men der var masser af god mad at hente i permakulturhaven. Lokalt producerede fødevarer bør have denne form. (11)

Vi ønsker at sætte ind med lokalprojekter over hele landet, hvor der dyrkes mad. Hvis ikke der dyrkes mad, så mange grønne pletter som kan styrke biodiversiteten og dermed insektlivet, som vi har mistet alt for meget af. 

Frugt, bær og nøddetræer skal plantes og grønne pletter skal dukke op ovenpå busstopsteder, indkøbscentre, skoler, offentlige bygninger og der skal inspireres til mere grønt på diverse altaner – overalt hvor der er plads til bare en lille smule vild natur, skal det grønne gerne fremmes. 

Oveni skal stoffer som forhindrer eller bremser et frit dyre- og insektliv forbydes, som fx glyphosat.

Danmark er det mest opdyrkede land i verden og 80% af vores landbrugsjord bruges til foder. 

IPCC og The Lancet ønsker, at der skæres 70-90% af det animalske landbrug og dermed vil der blive frigivet en masse jord, som kan bruges til andet end monokulturel intensiv udnyttelse af jorden. De ønsker at regenerere jord og dyrke skov og det kan vi passende gøre på en stor del af de fodermarker vi har lige nu; få noget af alt det tabte skov tilbage til Danmark og investere i en anden måde at dyrke planter til konsum på, som er mere klima- og miljøvenlig og på samme tid mere modstandsdygtig overfor et hårdere klima. 

 

DEN NÆSTE GENERATION  

Børn og unge skal i langt højere grad have styrket forbindelsen til naturen og have mere viden om, hvordan menneskelige handlinger i forskellige scenarier påvirker dyre- og plantelivet og de skal lære langt mere om, hvad deres egne personlige handlinger i hverdagen har af betydning.

For at følge forskernes råd, så kræver det at vi løfter i flok. Det kræver at landmænd, politikere, lokalforeninger og organisationer sammen finder de praktiske løsninger for at gennemføre hvad der kræves af klima- og miljøforskerne. Og hvis der er noget de er enige om, så er det, at vores mål ikke kan nås, hvis ikke der sker betydelige ændringer i vores fødevareproduktion, så det kan ikke gå hurtigt nok med at komme igang. 

Vi i Veganerpartiet vil skubbe på med denne udvikling, udover at hjælpe alle slags dyr – og vi håber du vil være med. 

 

Hjælp os med vælgererklæring i dag og meld dig meget gerne ind og få indflydelse på den grønne retning: www.vgpt.dk 

 

Andre relevante opslag: 

Hvad med de vigtige landmænd?

https://www.facebook.com/veganerpartiet/photos/a.2943689748980369/2944065105609500/?type=3&theater

 

Kildeliste: 

  1. https://videnskab.dk/krop-sundhed/afgifter-virker-fedtafgiften-fik-os-til-kobe-sundere-mad
  2. https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2019/08/2f.-Chapter-5_FINAL.pdf
  3. Artikel om IPBES-rapporten: https://www.information.dk/udland/2019/05/foerst-fns-klimaforskere-fns-biologer-omstillinger-uden-fortilfaelde-noedvendige-dele-samfundet
  4. IPBES-rapporten: https://www.ipbes.net/assessment-reports
  5. Rapporten fra Oxford/Schweiz kan findes via denne artikel, som forklarer den nærmere: https://www.theguardian.com/environment/2018/may/31/avoiding-meat-and-dairy-is-single-biggest-way-to-reduce-your-impact-on-earth
  6. https://www.thelancet.com/commissions/EAT
  7. https://www.dn.dk/om-os/publikationer/sadan-ligger-landet/
  8. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2367646/ 
  9. Rapport, fyldt med kilder, om at forebygge og behandle livsstilssygdomme. Skrevet til proffessionelle: https://docs.wixstatic.com/ugd/026835_3b4a6c00bf654a32b55a8fff545c044f.pdf
  10. Rapport fra Verdens Største Diætistforening, fyldt med kilder, om plantebaseret kost og hvad man skal være opmærksom på: https://docs.wixstatic.com/ugd/026835_2edf12e61ce548e99fd4d9314b938474.pdf
  11. Permakultur, vegansk landbrug og andre opslag i den genre fra Veganerpartiet:: https://www.facebook.com/pg/veganerpartiet/photos/?tab=album&album_id=2791540170861995
  12. https://www.information.dk/debat/2019/09/saet-afgifter-paa-former-klimabelastning-giv-pengene-tilbage-befolkningen

 

Leave a Reply