fbpx

Når Veganerpartiet taler om, at vi har en naturkrise, taler vi ikke udelukkende om naturen; klima, miljø og biodiversitet. Vi taler om den måde, hvorpå vi mennesker er med vores omgivelser. Her mener vi også den måde vi ændrer og manipulerer dyrenes kroppe på og nægter dem deres naturlige omgivelser og omgang med hinanden.

Vi skal genoverveje hele den måde vi er i verden på og behandler os selv, hinanden og andre dyr på.

Vi ved alle, at vi ikke kan overleve uden mad, da det er hele grundlaget for vores eksistens. Derfor fortjener produktionen af vores mad vores udelte opmærksomhed. Den nuværende danske fødevareindustri er alt andet end optimal for vores klima, miljø, biodiversitet, dyrevelfærd og sundhed. På nuværende tidspunkt lægger industrien en stor og uansvarlig byrde på globale ressourcer og landbrugsjord. Dette kan delvis tilskrives den massive import af foder til de over 180 millioner landbrugsdyr vi avler i Danmark om året. Dertil kommer brugen af gødning og pesticider i landbrugssektoren. EU har bevilget milliarder af euro i landbrugs- og fiskerisubsidier. Dette resulterer i urimelig konkurrence og forhindrer landmænd i udviklingslande, som ikke modtager sådanne subsidier, i at sælge deres produkter til realistiske priser. Både i EU, men også i deres egne lande er det svært. Disse landmænd skal have mulighed for at dyrke mad på en lukrativ måde til egne regioner.

En sund og bæredygtig landbrugssektor er kun mulig, hvis vi beskytter og genopretter vores naturlige økosystemer og betaler landmændene rimelige priser for deres produkter. Vi skal have fuld indsigt i vores fødevarers oprindelse, hvordan de er produceret og om prisen dækker omkostningerne. Fødevarekæden skal være kort og åben for at hindre manipulation. Vi vil begrænse madspild og naturligvis vil vi også gøre vores til at bremse dyrefabrikslandbruget og støtte op om et ægte bæredygtigt landbrug!

Danmarks intensive landbrugspraksis kræver millioner af ofre. Hvert år i Danmark avler vi langt over 180 millioner landdyr, og slagter dem efter de har levet korte elendige liv. Specialisering i landbruget har kun haft negative konsekvenser for landbrugsdyrene. Den udbredte anvendelse af pesticider og gødning i landbruget forårsager tab af mange arter af fx bier og sommerfugle, og folk, der bor i nærheden af landbrug, bliver i nogle tilfælde syge pga. dette tvivlsomme naboskab.

Udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra vores enorme bestand af landbrugsdyr sker på bekostning af naturen og vores helbred og bidrager i alvorlig grad til den globale opvarmning og eutrofiering. Valget af fødevare er et af de absolut vigtigste redskaber, som bør bruges i kampen mod klimaforandringer, miljøskader, fattigdom, sult, lidelse for dyr og tab af biodiversitet.

Mange landmænd i Danmark kæmper for at holde hovedet oven vande økonomisk. Mange landbrugsbedrifter tvinges hvert år til at dreje nøglen om, fordi deres indtjening ikke længere er tilstrækkelig, og fordi de ikke kan eller vil være med på tendensen til at øge antallet af dyr de holder eller ikke vil implementere den intensive landbrugspraksis. Eksempler inkluderer megastalde og millioner i lån som ofte resulterer i, at landmændene bliver sat i en uholdbar økonomisk situation.

Hvad vi ønsker for landbruget:

De eksisterende staldbygninger med dyr kan hurtigt omdannes til produktion af ‘solid-state fermentation’, svampe eller andre produkter og råvarer. Det er blandt andet denne omlægning vi ønsker, at landbruget skal gå i gang med, med hjælp fra regeringen og de tilskud landbruget modtager. Vi ønsker for dyrene i industrien, at vi alle kan finde sammen om en fælles kerneværdi: når det ikke er nødvendigt at indespærre, udnytte og dræbe så bør vi ikke gøre det.

Magten i vores fødevareforsyning skal ligge i borgernes og landmændenes hænder og ikke hos fx grådige kapitalfonde.
Plante- og dyrearter skal ikke kunne ejes af virksomheder.

Veganerpartiet vil både nationalt og internationalt bestræbe sig på, at hjælpe landbruget i en stærk bæredygtig retning. Vi ønsker betydelige investeringer i udviklingen af stærke landbrug ved brug af gennemprøvede principper fra økologi, biodynamik, permakultur og skovhaver.

Vi skal implementere de løsninger, som fremhæves af forskerne fra de store klima-, miljø- og biodiversitetsrapporter. Vi skal omfavne, at klima, biodiversitet og dyrs og menneskers velfærd, er én og samme sag.

Den globale fødevareproduktion er mere end nok til at brødføde den voksende verdensbefolkning, ikke mindst hvis vi dyrker flere fødevarer og mindre foder. Produktionen er dog ikke bæredygtig lige nu, og der er 30% madspild fra jord til bord. Langt størstedelen af verdens landbrugsjord bruges til den animalske industri, da dyrene spiser flere kalorier end de leverer i sidste ende. Derfor er det nødvendigt at satse på, at forbruge langt flere planteprodukter frem for animalske produkter af hensyn til dyr, natur, klima, biodiversitet og miljø, men også af hensyn til retfærdighed og sikkerhed for både dyr og mennesker.

Vi mener, at prisen på fødevarer skal omfatte alle omkostninger, inklusive omkostningerne til beskyttelse af dyr, natur og miljø og omkostningerne til sikring af, at vi kan regne med sund mad i fremtiden. Der skal betales en rimelig pris for alle produkter, som afspejler den faktiske omkostning og giver landmanden tryghed.

Sunde og bæredygtige råvarer, som bælgfrugter, fuldkornsprodukter, grøntsager og frugt, skal være momsfritaget.

Vi mener også, at der skal indføres strenge bæredygtighedskriterier for import af råvarer, såsom planteolier, soja og biomasse.

Vi vil stoppe subsidierede reklamekampagner for animalske produkter. Afgiftsfonde skal udelukkende give støtte til reklamer og produkter, som støtter grøn og ægte bæredygtig udvikling.

Det er bare nogle af de punkter, vi ønsker at præsentere.

Læs mere om Veganerpartiets politik, når partiets fulde partiprogram offentliggøres senere på året.

Hjælp med en vælgererklæring idag

Leave a Reply