fbpx

Silja Pedersen – dyreretsaktivist, har været så venlig at skrive en yderst gennemarbejdet og velargumenteret artikel om restaurant Arkens salg af fredet haj. Ønsker du at vide til bunds hvad hele problemet drejer sig om, så læs med her.

I sidste måned udløste restaurant Arken i Køge en større shitstorm på Facebook efter, at de valgte at poste et opslag med billeder, hvor den ene af ejerne sammen med et par af de ansatte stolt og storsmilende poserede ved siden af en død rævehaj.
I opslaget reklamerede de med, at hajen ville blive sat på deres menu den efterfølgende weekend.
Rævehajen, som er en fredet art, var opkøbt på en fiskeauktion i Thyborøn. Dette kunne kun lade sig gøre, eftersom den uheldigvis var røget i nettet som bifangst under fiskeri efter brislinger.

Selvom nogle af restaurantens følgere viste stor begejstring over at komme til at sætte tænderne i hajen, begyndte flere efter kort tid – og efterfølgende også udefrakommende – at vise stærk modstand omkring deres knap så gennemtænkte markedsføringsstrategi.

Efter nogle dages intensivt drama forsøgte Arken til sidst at hente støtte ved at kalde det hele en veganer-shitstorm. Men hvad de og deres sympatisører desværre ikke helt forstod var hele grundlaget for de flestes vrede mod dem. En vrede der langt fra kun kom fra veganere.
Mange fandt det bl.a. dybt foruroligende og uetisk, at der blev solgt ud af en fredet hajart udelukkende for økonomisk profit og opmærksomhed.
Flere udtrykte stærk bekymring over for det faktum, at deres opslag sendte et helt forkert signal til omverden omkring generel udnyttelse af sårbare og truede dyrearter. At videresalg ikke kan retfærdiggøres ”blot” fordi, at dyret er dødt ved et uheld eller bifangst, og at hajen derfor i stedet burde have være genudsat og dermed indgået i økosystemet ved at give mad til havets andre dyr.
Der var også en del, der fandt det direkte uansvarligt og forkasteligt, at en restaurant sælger ud af hajkød, der er fyldt med bl.a. sundhedsskadelige tungmetaller til, muligvis, uvidende kunder.
For rigtig mange mennesker handlede det derfor ikke udelukkende om, at der blev sat et dødt dyr på menuen.

FAKTA OM RÆVEHAJEN OG LOVGIVINGEN

Rævehajen er på IUCN’s (International Union for Conservation of Nature) røde liste og er dermed kategoriseret som ”sårbar” (VU – Vulnerable); dvs. at den er i risikogruppen for at blive udryddelsestruet, med mindre at omstændighederne for den ændrer sig.
IUCN er en af verdens største og ældste uafhængige internationale organisationer, hvis formål er at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer.
Listen blev sidst opdateret i 2007 (publiceret i 2009) og vil igen blive publiceret til december 2019.
Chancen for at denne art er rykket positivt opad på listen er desværre ikke særlig stor taget i betragtning af, at omkring én million hajer årligt bliver dræbt primært pga. bifangst og jagten på hajfinner, og at denne arts bestand faldt med mellem 63–80 % i løbet af 1986–2000. (1)

I 2017 blev rævehajen, sammen med bl.a. silkehajen, sat under CITES (the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) beskyttelse grundet den markante nedgang i bestanden.
CITES regulerer den internationale handel med over 35.000 arter af planter og dyr for at sikre deres overlevelse i naturen. 182 lande, inkl. hele EU, er medlemmer af CITES, der er anerkendt som et af verdens mest magtfulde konventioner til bevarelse af vilde dyr. (2)

Rævehajen er fredet i EU og er meget sjælden at støde på i det danske farvand. Alligevel blev denne haj fanget i nettet, da der blev fisket efter brisler. Det er ikke første gang, at dette er sket. Så sent som sidste år blev der fanget en rævehaj på præcis samme måde; den kom dog på udstilling på Zoologisk Museum i København. (3)

Mange undrer sig nok over, hvordan det overhovedet kan være lovligt at sælge ud af en fredet art. Det forholder sig desværre sådan, at lovgivningen omkring fredning af fisk ikke er helt ligetil, som Karsten Bjerrum Nielsen, Souschef, Afdelingsleder i udstilling & formidling for Kattegatcentret, også udtaler i en mailkorrespondance til mig;

”… Mht. lovgivningen om fiskeri efter hajer så er det en mere speget affære. Der er ingen decideret fredning af hajarter. For mange arter gælder det dog, at der ikke må drives direkte fiskeri efter dem, men der kan i visse tilfælde tillades en lille bifangstkvote. For andre arter gælder det, at man øjeblikkeligt skal genudsætte dyrene. De vil dog ofte være så skadet af fiskeriet, så de ikke overlever. Reglerne ændres løbende … ”

Ud over at have været i kontakt med Karsten Bjerrum Nielsen så har jeg også skrevet til bl.a Den Blå Planet, samtlige politiske partier på Christiansborg samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (der sendte mig videre til Fiskeristyrelsen) omkring min bekymring, og med en opfordring til revidering af loven for bifangst af fredede arter for erhvervsfiskere.

Alle de instanser, som jeg har været i kontakt med og som kender til dette område, deler mine bekymringer.

Den Blå Planet skriver bl.a. til mig:

”Vi er alle bekymrede for rævehajen og for rigtigt mange andre hajbestande. Hajer vokser langsomt og får få unger. Derfor er de meget påvirkelige over for fiskeri. Det er vanskeligt at regulere fiskeriet, så det bliver bæredygtigt. Der er landingsforbud for hajer i EU, men der kan landes hajer, hvis betingelserne for bifangst er overholdt. Det betyder også, at det er forbudt at fiske efter hajer – det er godt og gavner bestandene.
En anden glædelig ting er, at fiskeribiologerne har fået reguleret fiskeriet efter sild, tobis, brisling og makrel, så disse bestande trives bedre end de gjorde for år tilbage. Det betyder, at der er blevet flere byttedyr til de hajarter, vi har i danske farvande og i hele Nordsøen … Jeg tror, at det skyldes ubetænksomhed, at Arken har købt rævehajen, men det er vigtigt at understrege, at de ikke har gjort noget ulovligt. Personligt ville jeg ikke købe en haj, der ikke tjente andet formål, end at den skulle spises. Det sender et forkert signal…”

For lystfiskere og fritidsfiskere er der helt klare regler for, hvordan fisk under mindstemål samt fredet fisk skal håndteres. De lyder således:
“Fisk under mindstemål og fisk fanget i fredningstiden skal du genudsætte hurtigst muligt uanset om fisken er levende, skadet eller død. Det er under ingen omstændigheder tilladt at beholde, transportere eller opbevare fisk under mindstemål og fredet fisk”. (4)

Der bør gælde præcis samme regler for erhvervsfiskeri, når det omhandler bifangst af fredet fisk.
Lige så snart at der kan gøres undtagelser, er der intet, der forhindrer andre i at spinde guld på det, sådan som bl.a. Arken har gjort. Det leder også hen til problematikken, om at det reelt ikke kan bevises, om en fangst er et uheld eller bevidst.
Og nej, det er ikke ”madspild” at smide de døde, fredede fisk over bord. De vil helt automatisk komme til at indgå i et fint balanceret økosystem ved at give mad til havets andre fisk og skaldyr.

7 GODE GRUNDE TIL AT LADE VÆRE MED AT SPISE HAJER, OG FISK GEERELT:

1)
De usunde fisk
Ud over at mange fisk indeholder parasitter og orme, så indeholder alle fisk også tungmetaller som urinstof, arsen, bly, kviksølv og dioxin. Mængden af disse afhænger af fiskens placering i fødekæden: jo højere oppe i fødekæden, desto større mængde.

I de sidste årtier er der kommet mere fokus på kviksølv i store rovfisk – og med god grund.
Kviksølv er en af de giftigste tungmetaller, der findes. Ved indtagelse bliver det bl.a. deponeret i organerne og kan forvolde stor skade på kredsløbet, hjernen, nervesystemet, skjoldbruskkirtlen og andet væv, som er afhængig af de forskellige selenoproteiner. Det er bl.a. mistænkt for at kunne udløse sygdomme som Parkinsons. (5-6-7)

Fisk indeholder også selen, der grundlæggende binder og neutraliserer kviksølv gennem en kemisk proces. Men da store rovfisk ofte indeholder større mængder kviksølv end dem længere nede i fødekæden, så er der simpelthen ikke nok selen til at hjælpe det sikkert med ud af menneskekroppen igen. Kroppen kan heller ikke optage den mængde selen, som allerede er bundet til kviksølvet. Af den grund er fisk heller ikke den bedste kilde til selen, der bl.a. er essentielt for et velfungerende stofskifte, immunforsvaret og er med til at forbedre fertiliteten. (8-9)

Mennesket har i årtusinde spist fisk, så hvad er problemet?
Problemet er, at indholdet af kviksølv er steget markant inden for de sidste 150 år, altså siden den industrielle revolution.
Carl Lamborg, marinekemiker hos WHOI´s (Woods Hole Oceanographic Institution), har studeret kviksølv de sidste 24 år og estimerer, at nogle fiskearter indeholder ca. tre gange så meget kviksølv, muligvis mere, end før industrien tog til og at stigningen formentlig vil tredobles i løbet af de næste 50 år. (10)
For nylig fandt svenske forskere også ud af, at en stigning i temperaturen i vandet også kan være med til at øge kviksølvsniveauerne i fisk med op til syv gange den nuværende sats. (11)
Det er helt urimelige store mængder, der ikke kun er meget sundhedsskadelige for os mennesker, men også vil påvirke alt liv i havet.

En lang række studier viser at grænseværdien for hvor meget kviksølv, vi mennesker må indtage, er sat alt for højt. Gennem forskning har man fundet ud af, at selv små mængder kan give alvorlige skader. WHO´s (World Health Organization) undskyldning for ikke at sætte grænseværdien længere ned er, at de ikke vil skræmme folk fra at spise fisk, hvilket man kan undre sig over. En af dem, der også gør det, er bl.a. Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet. Han udtaler i en artikel til Videnskab:
”Det er tilsyneladende første gang, at dette argument er brugt i en risikovurdering. Skulle man så også acceptere pesticider i frugt, fordi det er så vigtigt for os at spise frugt?” (7)

Fødevarerstyrelsen direkte fraråder også børn og gravide at spise de store rovdyr, som f.eks hajer. Deres begrundelse lyder på, at barnets hjerne udvikles meget i de første tre leveår og er derfor meget følsom. Selv et lille indtag af fisk øverst i fødekæden vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt. (12)

2)
Fisk & plastik
Omkring otte millioner tons plastik bliver årligt ledt ud i havet, hvor det over tid bliver nedbrudt til mikroplast af bl.a. sollys og bølgerne (13). Det skønnes, at omkring 5,25 billioner plastpartikler i øjeblikket cirkulerer i havets vandoverflade, der bl.a. kommer fra slid fra bildæk, tøjvask, husholdnings- og industrielt affald. (14)
Det er derfor ikke så underligt, at plastik er blevet en sørgelig del af fiskenes fødekæde.
Biologiske prøver viser bl.a. at muslinger, 23% af sildene og 39% af torskene i de danske farvande indeholder mikroplast. (16)

Ud over at fisk og andre havdyr optager det igennem filtrering af vandet, så konsumerer de mindre fisk det også, da de forveksler det med alger. De større rovfisk spiser de mindre fisk, så jo højere oppe i fødekæden, vi kommer, jo mere plastik indeholder fiskene.
Mikroplast bliver til sidst til nanoplast, der derefter optages i fiskenes væv, som vi så spiser. På den måde vender det på en meget uheldig og skræmmende måde tilbage til os.

Det er endnu uvist, præcist hvilke skader det på længere sigt gør på os mennesker at indtage plastik, men undersøgelser viser, at det kan gå ind og påvirke vores immunforsvar og trænge ind i vores organer, væv og endda helt ned på celleplan. (14) Man behøver dog ikke at være forsker for at regne ud, at råolie og giftige kemikalier ikke er sunde for nogen som helst.
Det er også bevist, at nanoplast kan bevæge sig ind i hjernen på fisk og give dem hjerneskader, så hvad skulle forhindre det i at gøre det samme på os mennesker (15)

Verdenshavene er p.t. et af de mest forurenede steder på jorden. Kemikalier fra konventionelt landbrug, plastik, antibiotika, benzin, kunstige farvestoffer og tungmetaller, der konstant udledes i havene, og som fiskene svømmer rundt i, gør dem ikke ligefrem til den sundeste spise.

3)
Verdenshavene er ved at dø – overfiskeri og bifangst er en af årsagerne.

Ifølge WWF (World Wildlife Fund) har der pga. overfiskeri været en gennemsnitlige nedgang på i alt 49 % i fisk og andre marinepattedyr i løbet af de sidste fire årtier. (17)
Undersøgelser fra FAO viser også at 61 % af verdens fiskebestande er fuldt udnyttede, 29% er overfiskede, og i de nordlige farvande, herunder Danmark, er tallet helt oppe på 41 %. (19-17)

Bifangst udgør ca. 40 % af det industrielle fiskeri. Det er omkring 38 millioner havdyr, der årligt fanges utilsigtet og ofte bare smides ud igen som affald, enten død eller døende. Størstedelen af de dyr det omfatter er bl.a. hvaler, albatrosser, skildpadder, delfiner og hajer. (18)

Det er specielt fiskeri med drivgarn (der dog ikke længere er lovligt at anvende i EU) samt trawl og FAD (Fish Aggregating Device), der har de mange liv på samvittigheden, når det kommer til bifangst, og som også smadrer havbunden. (20) Derudover er flydenet også skyld i en stor andel af plastik i havet.

Overfiskeri er bl.a. også skyld i, at koralrevene dør, da der vokser tang op, som normalt ville blive spist af fiskene. Eftersom korallerne er afhængige af sollys, så vil de dø, hvis tangen vokser op og overskygger dem. (21)

Alt det her er bl.a. med til at skabe en katastrofal ubalance i havets økosystem, der i forvejen er stærkt presset af bl.a. den globale opvarmning og kemikalie- og olieudslip, der ødelægger fiskenes levesteder og slår dem ihjel.

4)
Jagten på hajfinner

I 2012 blev der vedtaget et forbud i EU mod ”hajfinning”. Det er den grusomme praksis, hvor fiskeren fanger hajen, skærer finnerne af den, imens den stadig er ved fuld bevidsthed, og bagefter losser den over bord og ned til en langsom og pinefuld druknedød. Og ja, fisk kan godt drukne. (22)

Uvidenhed og egoisme er skyld i, at omkring 100 millioner hajer hvert år bliver slået ihjel af mennesker. En tredjedel af alle oceaniske hajarter har status som truet eller nær-truet, og det er primært pga. jagten på hajfinner, bifangst og ødelæggelse af deres leveområder. (23)
Hajer vokser langsomt, og de producerer få unger. Derfor er det er enormt svært for dem at ”følge med” den store efterspørgsel på hajfinner.

Mange er ikke klar over, at vi er dybt afhængige af, at de ikke bare overlever, men også får lov til at stortrives, da de er med til at holde økosystemet i havet i balance. De ligger øverst i fødekæden og er bl.a. med til at regulere bestanden af andre havdyr, der uden dem vil eksplodere. (24-25)

Forskere har også fundet ud af, at en nedgang i antallet af hajer fører til en opblomstring af giftige alger. Hajer spiser nemlig primært de mellemstore rovfisk, som spiser de algespisende fisk. Uden hajer til at holde bestanden nede trives de mellemstore rovfisk, der dermed får presset bestanden ned af de algespisende fisk, hvilket resulterer i, at algebestanden forhøjes.
Er antallet af alger for højt, forurener det vores vandforsyning, kvæler vandet og er bl.a. med til at skabe de såkaldte dead zones, hvor livet i vandet dør eller tvinges til at forlade det. (6-26)

Det anslås, at mellem 70-80 % af planternes iltproduktion kommer fra havene og ikke fra regnskovene, som mange ellers fejlagtigt tror. Man kan derfor kun gisne om, hvilke konsekvenser det vil få, hvis der ikke sættes ind i en fart. (27)

I mere end 400 millioner år har hajerne eksisteret og overlevet næsten globale udryddelsesbegivenheder. Men i løbet af det sidste halve århundrede er bestanden blevet nedsat med ca. 90 % pga. industrielt fiskeri, og det går stadig støt nedad. (28)
Det er grotesk at tænke på, hvor destruktiv mennesket i mange henseender er for sine omgivelser, og især når der er penge involveret.

5)
Fisk i fangenskab

Hvis man tror, at man gør havet, fiskene og sig selv en tjeneste ved at spise opdrættet fisk, så tager man grueligt fejl.
De fleste akvakulturer, som dam- og havbrug, er et frygteligt miljø for en fisk at vokse op i. Fiskene opdrættes i overfyldte damme og net og lider stærkt under det. Man kan faktisk sammenligne det med en høne i bur. (29)
I havbrug bliver fisk holdt tæt sammen i net, der som gigantiske bure flyder rundt i vandet. Her er ingen muligheder for beskæftigelse af nogen art for fiskene, og de lever under konstant stress lige indtil, at de skal dø.

Mange dambrugsfisk bliver behandlet med antibiotika, som ikke kun skader vandmiljøet og fiskene, men også dem der spiser dem. Mange bliver også fodret med billigt erstatningsfoder, hvoraf en del af det ikke er fødevarer, som fiskene selv ville støde naturligt på, og som grundlæggende ikke er sundt for dem.
De indeholder derfor mindre omega-3, flere toksiner, producerer mere affald end vildtlevende fisk, forurener havet ved at sprede sygdomme og parasitter til marinelivet og udleder store mængder spildevand, der ødelægger nærkystområderne. (30-31-32)

Desværre forholder det sig sådan, at ca. halvdelen af de fisk, der bliver solgt i butikkerne, kommer fra opdrættede fisk, så det er rigtig svært at komme udenom dem, hvilket også rent sundhedsmæssigt bekymrer flere forskere. (41)

6)
Omega-3

Mange tør ikke at stoppe med at spise fisk, da de er bekymrede for ikke at få nok omega-3. (33)
Det forholder sig dog sådan, at mindre fisk indeholder omega-3, fordi de spiser planter/alger, og rovfiskene indeholder det, da de spiser de mindre fisk og skaldyr. I teorien kan vi derfor lige så godt springe mellemleddet over og få det direkte fra kilden selv eller fra andre plantebaserede fødevarer. (34)
Der er derfor ingen grund til bekymring for at komme til at mangle omega-3, så længe at man bare sørger for at spise varieret og sundt, hvilket professor Philippe Grandjean også bekræfter:
”Vi skal være opmærksomme på, at vi sagtens kan leve et sundt liv uden fisk ved at spise andet mad, som indeholder de samme næringsstoffer som for eksempel valnødder og visse planteolier”. (35)

Gode kilder til plantebaseret omega-3
* alger og tang (fx nori-tang, chlorella og spirulina)
* hørfrø
* chiafrø
* valnødder
* rapsolie (af høj kvalitet)
* hampfrø og hampfrøolie
* bær
* mørkt bladgrønt
* vintersquash
* kål
* bønner
* mango
* honningmelon
* vilde ris

7)
Det etiske aspekt

Fisk er ikke dumme, som mange ellers fejlagtigt tror, men bevidste væsner der kan registrere både smerte, stress, nydelse og frygt. (36-37) De evner at udvikle tætte bånd, samarbejde med egne og endda andre arter og kan udvikle ret komplekse samfund, hvor traditioner kan overføres til andre fisk. De kan løse opgaver og kortlægge ruter, bruge værktøjer, genkende sig selv og besidder højt udviklet sanser, hvilket viser, at de evner at huske og lære.
Mange arter af fisk bruger tegnsprog og kropssprog i sociale situationer og til at samarbejde, når de jager. De kommunikerer ved at lave lyde på en tone meget lavere, end vi mennesker kan høre, hvilket muligvis kan forklare, hvorfor vi ikke kan høre dem skrige i smerte ved bl.a. fangst og partering, som vi ellers kan med de fleste andre dyr. (38)
De besidder dermed ikke blot kognitive evner, men også emotionelle liv og fortjener at blive set på og respekteret som de levende, følende væsner, de er. (39)

Vi har alle et kæmpe ansvar i det her, som vi ganske enkelt ikke kan være bekendt eller har råd til at løbe fra. Der er ingen tvivl om, at der lovgivningsmæssigt trænger til at blive strammet gevaldigt op på alle områder. Man kan dog også som enkeltperson gøre sit for at skabe en bedre verden for dem og os ved ganske enkelt at fjerne fisk fra kosten.

For at passe ekstra godt på hajerne kan man også lade være med at støtte restauranter nogen steder i verden, der sælger hajkød, brands der sælger kosttilskud, hudpleje, medicin m.m., hvor haj indgår på ingredienslisten og undlade at købe souvenirs som hajtænder og skind.

Jeg vil gerne slutte artiklen af med en opfordring til alle om at se dokumentarfilmene Sharkwater og Sharkwater Extinction, der bl.a. kan købes og streames på nettet. De åbner op for en skjult verden ved bl.a. at eksponere den frygtelige sandhed bag den massive ulovlige milliardstyrede hajfinneindustri. (40)

Jeg vil også gerne dele den første mail med jer, som jeg modtog fra Karsten Bjerrum Nielsen, da jeg synes, at han opsummerer hele problematikken omkring hajer rigtig godt.

”Hej Silja
Tak for din mail, og for din bekymring for hajerne. Vi deler i høj grad din bekymring.
Kattegatcentrets holdning er, at man helt generelt bør afholde sig fra at spise hajer. Selvom nogle arter ikke er truede bestandsmæssigt, så er der desværre mange arter som er sårbare eller truede på deres levesteder. Desuden er der utilstrækkelige data om bestandsstatus for mange af verdens hajarter, så vi ved desværre ikke nok, om hvordan bestandene har det. Hajer er toprovdyr, og de er uhyre vigtige som havets ”skraldemænd”.
Rævehajen er registreret som ”sårbar” på IUCN’s rødliste: https://www.iucnredlist.org/species/39339/10205317.
Fiskeri efter denne art er ikke tilladt i EU, men den fanges af og til som bifangst ved fiskeri efter andre arter. Så vidt jeg forstår, så har Fiskerikontrollen givet tilladelse til, at hajen kunne bringes i land. Hajen blev fanget som bifangst ved fiskeri efter brisling. Rent juridisk er der derfor ikke noget at komme efter, selvom man i allerhøjste grad kan diskutere, om det er rimeligt, at bifangsten kan videresælges til en meget høj kilopris til Arken. Vores holdning er, at det moralsk ikke kan forsvares at servere en sårbar hajart. Det sender et helt forkert signal i forhold til bæredygtighed. I forhold til toxikologi og ernæring, så har store hav-rovdyr generelt akkumuleret høje koncentrationer af diverse miljøfremmede giftstoffer (tungmetaller, dioxiner, m.m.), og det kan derfor, alene af den grund, ikke anbefales at spise hajkød. Budskabet er helt enkelt: Lad være med at spise haj!

Med venlig hilsen
KARSTEN BJERRUM NIELSEN
Souschef, Afdelingsleder udstilling & formidling”
——

Artiklen er udarbejdet af: Silja Pedersen – dyreretsaktivist. Kæmpe tak til Silja for det store arbejde hun har lagt i den og fordi vi måtte dele den for hende.
Hvis man gerne vil læse lidt om “bag artiklen”, så tjek Silja’s Instagram opslag ud her:
https://www.instagram.com/p/B2wKnTLDnMq/?igshid=5xbx7o06k6oq

Støt Veganerpartiet, så vi kan hjælpe dyrene indefra Folketinget – Giv en vælgererklæring, doner og/eller bliv medlem her: https://vgpt.dk/

———–

Kilder:

https://www.kattegatcentret.dk/livet-i-havet/hajer/
(1)
https://www.iucnredlist.org/species/39339/10205317?fbclid=IwAR1sS6Zh-8U8JV2-NW0VNT5cOrFPuyyRnWAlHvwjsAN_bTDtizBJHZszeTY
(2)
https://www.cites.org/eng/news/pr/CITES-controls-over-newly-listed-shark-species-enter-into-force_04102017
(3)
https://minbaad.dk/nyhed/archive/2018/05/july/article/fisker-ved-hvide-sande-fanger-300-kilo-farlig-raevehaj/
(4)
https://fiskeristyrelsen.dk/lyst-og-fritidsfiskeri/mindstemaal-og-fredningstider/
(5)
https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/kviksoelv/
(6)
https://www.sharksider.com/shark-meat-delicacy-dangerous/
(7)
https://videnskab.dk/krop-sundhed/graensevaerdi-kviksolv-er-alt-hoj
(8)
https://sund-forskning.dk/artikler/selen-0/
(9)
https://www.healthandscience.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=643%3Aselen-beskytter-mod-kviksolv-hvis-du-er-velforsynet&catid=20&Itemid=269&lang=da
(10)
https://www.whoi.edu/press-room/news-release/mercury-in-global-ocean/
(11)
https://www.bbc.com/news/science-environment-38769697
(12)
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-kviksoelv-fra-isaer-fisk.aspx
(13) https://www.nationalgeographic.com/environment/2018/10/news-plastics-microplastics-human-feces/
(14)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6132564/
(15)
https://www.nature.com/articles/s41598-017-10813-0
(16)
https://politiken.dk/forbrugogliv/art6198103/Masser-af-sild-og-torsk-har-plastik-i-maverne
(17)
https://www.wwf.dk/?14160%2FVerdens-have-er-hrdt-presset
(18)
https://www.fishforward.eu/en/project/by-catch/
(19)
https://www.greenpeace.org/denmark/vi-arbejder-med/hav/rapport-monsterbaade-overfisker-danmarks-og-verdens-pressede-fiskebestande/
(20) https://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/hav_og_fiskeri/wwf_fiskeguide/fangstmetoder/
(21)
https://blogs.ei.columbia.edu/2011/06/13/losing-our-coral-reefs/
(22) https://www.theguardian.com/environment/2012/nov/22/eu-shark-finning-loophole
(23) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0308597X13000055
(24)
https://scripps.ucsd.edu/labs/sandin/a-world-without-sharks/
(25)
https://metro.co.uk/2018/07/14/without-sharks-the-worlds-oceans-are-ruined-7636456/
(26)
https://oceanservice.noaa.gov/facts/deadzone.html
(27)
https://www.ecology.com/2011/09/12/important-organism/
(28) http://edition.cnn.com/2003/TECH/science/05/14/coolsc.disappearingfish
(29)
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/ikke-torskedum
(30)
https://politiken.dk/mad/madnyt/art5428417/Din-fisk-er-ikke-så-sund-som-du-tror
(31)
https://inews.co.uk/news/scotland/fish-farming-pollution-causing-environmental-damage-finds-scottish-government-watchdog/
(32)
https://www.onegreenplanet.org/animalsandnature/why-fish-farming-is-unsustainable-and-harming-the-planet/
(33)
https://www.viva.org.uk/what-we-do/fish/why-plant-based-omega-3-fats-are-better-your-health
(34)
https://plenteousveg.com/vegan-sources-omega-3/
(35)
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-fisk-i-virkeligheden-usundt
(36)
https://www.bbc.com/news/av/science-environment-38143069/fish-are-intelligent-and-emotional
(37)
https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2662297/Fish-feelings-Expert-claims-creatures-experience-pain-way-humans-better-treated.html#ixzz356UdsSGB
(38)
https://www.psychologytoday.com/intl/blog/animal-emotions/201406/fish-are-sentient-and-emotional-beings-and-clearly-feel-pain
(39)
http://www.chooseveg.in/fish-feel-pain-so-why-do-you-eat-them
(40)
https://www.sharkwater.com/
(41) https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5521064/Halvdelen-af-de-fisk-vi-køber-er-opdrættede

Leave a Reply