fbpx
Miljø, klima og bæredygtighed

Permakultur og plantegødning i fremtidens landbrug

By 24. oktober 2019 No Comments

De fleste danskere har en ide om, at gødning fra dyrs afføring er en nødvendig del af et moderne landbrug. På grund af den overbevisning, så kan det være rigtig svært at forestille sig et landbrug, hvor dyr ikke udnyttes på en eller anden måde.

Men det kan lade sig gøre, at have et landbrug hvor der dyrkes masser af næringsrig mad til os alle, uden at skulle involvere dyr, som kun er avlet frem til at skulle tjene os mennesker og det vil vi åbne op for i dette indlæg. 

Til at starte med vil vi gøre opmærksom på vigtigheden af, at vi skaber nogle seriøse ændringer i vores landbrug og den måde vi dyrker mad på til befolkningen. I dette indlæg kan du læse præcist, hvad det er de store rapporter fra blandt andet FN konkluderer og hvordan Veganerpartiet vil handle i forhold til den information, som forskerne giver os: https://vgpt.dk/2019/10/03/hvordan-vil-veganerpartiet-handle-i-forhold-til-danskernes-forbrug-af-animalske-foedevarer/  

Vores vision for fremtidens landbrug er, hvad forskerne ønsker, der skal ske med landbruget. Her er et citat fra ovenstående indlæg:

“IPCC, som er FN’s store klimapanel, lægger vægt på, at der skal ske store ændringer i den måde vi udnytter jorden (2). De anbefaler, at det mad der produceres skal være bæredygtigt og ikke så intensivt dyrket som det man ser i dag. De ønsker 9.5 million km2 stigning i skov i 2050 og de ønsker at vi regenerer økosystemer og spiser en kost der er langt mindre ressourcekrævende.

De ønsker mere lokalt produceret mad, da der er stor usikkerhed i hvordan klimaforandringerne vil manifestere sig og det kan potentielt gå udover transporten af forskellige fødevarer. Derfor lægger de vægt på lokale producenter der dyrker mad med metoder der giver den største resiliens overfor det nye klima.

De ønsker også kampagner i offentligheden og på skoler, som skal lære befolkningen om den sundeste kost, som oftest også er den mest bæredygtige og klimavenlige.” 

Hvis vi skal skabe det mest bæredygtige landbrug, så er det et plantebaseret landbrug, da animalske fødevarer altid forbruger langt flere ressourcer af vand, foder og jord, end de giver tilbage af kalorier. Derfor kan der frigives enorme mængder af landbrugsjord, når vi ikke længere skal fodre +140 millioner landbrugsdyr om året i Danmark. Her kan vi blandt andet genetablere skove og styrke biodiversiteten igen.

Vi mener at de lokale producenter af mad, bør dyrke maden ved permakulturelle principper og frodige skovhaver, da det er en måde at arbejde med naturens egne principper og bruge planter der nærer hinanden. 

 

Forest roof garden on top of RISC, Global Cafe, Reading. Taken on 14th September 2014

 

Mød her Cecil Rye Olsen fra Inspiratoriet på Samsø. Hun har en kæmpe skovhave, som er dyrket efter permakulturelle principper.

På trods af tørken i 2018 og ingen vand i haven i hele 3 måneder, så overlevede den og står stadig flot.

I permakulturelt landbrug er der tænkt på det hele, men på en måde som samarbejder med naturen, nærer jorden og styrker biodiversiteten og er derfor en holistisk, bæredygtig og medfølende måde, at dyrke landbrug på.

Se den store skovhave på Samsø, hvor Cecil viser det hele i 9 afsnit på denne youtube playliste. Hun fortæller blandt andet om planter der sørger for kvælstof og hvordan de forskellige typer af planter hjælper hinanden med at trives og have næring:

https://www.youtube.com/playlist…&

Cecil bruger tang, hestepærer, kompost mm. til at gøde haven med, men har ingen dyr gående i haven eller på hendes grund. 

Cecils have viser, at denne måde at dyrke på, holder langt mere på både vand, carbon og næring. Planternes samarbejde og det at jorden aldrig bliver forstyrret af maskiner, gør, at haven er langt mere modstandsdygtig overfor klimaets luner. 

I følgende video her, viser en landmand, hvordan han fandt frem til, at hvis han udelukkende brugte kompostgødning, så holdte hans jord langt mere på carbon og klarede sig generelt bedre. Altså, kompost er mere effektivt end gylle:

Vegansk landbrug med brug af permakulturelle principper kan altså binde tonsvis af carbon, bruger langt mindre landjord til at fodre os alle, kan gøres uden brug af sprøjtemidler og uden afhængigheden af at udnytte og dræbe dyr. Og det viser sig, at ved ikke at vende jorden, men lade insekter, orme, bakterier og andre mikroorganismer gøre arbejdet, så får man en langt sundere og mere holdbar jord, som holder mere på carbon og vand og er mere modstandsdygtig overfor klimaet, præcis som permakulturhaven og landmanden viser i ovenstående videoer.

En af styrkerne ved permakultur er, at man ikke dyrker monokulturelt. Altså med kun en slags afgrøde. Ved at have flere afgrøder på samme sted, så styrker man planternes unikke egenskaber, livet nede i jorden og ikke mindst biodiversiteten og livet for insekterne over jorden. 

Hvis du stadig undrer dig over, om det virkelig kan være rigtigt, at man ikke engang behøver hestegødning, så kan du finde langt mere info på nedenstående sider. 

https://www.goveganic.net/ er en rigtig god side, hvor du fx. kan søge på fosfor og få detaljer om hvordan man sikrer det i sit veganske landbrug. (Husk dog at stave på engelsk, når du søger).

https://veganorganic.net/carbon-sequestration-in-soil/

https://www.pastemagazine.com/…/2017/03/veganic-farming.html

http://veganic.world/

https://spiralseed.co.uk/

Hvis du nu tænker, at græssende kvæg er løsningen og gør gavn for klima og miljø, så er det ikke så simpelt overhovedet. Der er meget forskel på jord og klima, alt afhængig af hvor man er i verden og mange steder og jordtyper, har ingen særlig gavn af kvæg.

Det viser en stor rapport kaldet ”Grazed and Confused”, en rapport udgivet af ”The Food and Climate Research Network” (University of Oxford) og den beskriver alle de faktorer der gør sig gældende i forhold til græssende kødkvæg og konsekvenserne for klima, miljø, vand og bæredygtighed.

Den konkluderer:

“The inescapable conclusion of this report is that while grazing livestock have their place in a sustainable food system, that place is limited. Whichever way one looks at it, and whatever the system in question the anticipated continuing rise in production and consumption of animal products is cause for concern. With their growth, it becomes harder by the day to tackle our climatic and other environmental challenges”

Link: https://www.fcrn.org.uk/…/files/project…/fcrn_gnc_report.pdf

 

Veganerpartiet ønsker et så bæredygtigt landbrug som muligt, med mange lokale madproducenter, som gør brug af plantegødning og permakulturelle principper, så vi undgår monokulturelle landbrug. På den måde sikrer vi, at vores produktion af mad er klimasikret, næringsrig og lige i nærheden.

 

Leave a Reply